Den 19. november var jeg på hospitalet, og de to følgende dagen var jeg sengeliggende derhjemme - ja, det lyder dramatisk, og det var det måske også en lille smule.
Nogen dage forinden havde en argentisk ven spurgt mig, om jeg ville donere blod til hendes venindes bedstefar. Hernede giver man nemlig direkte blod til patienten.. én må gi' for at få.. (ikke fordi jeg har samme blodtype som manden) Jeg var på daværende tidspunkt ikke igang med noget arbejde, så jeg sagde selvfølgelig ja, da jeg gerne ville hjælpe. Nu burde jeg lige informere om, at jeg er den største tøsedreng, når det kommer til blod.
Engang hjemme på Fyn, da min søster skulle flytte til Kbh, slog min far sit hoved op i bagsmækken på bilen, så hans hovedbund var helt rød af blod. Jeg kan stadig huske, hvordan han stod i gangen og havde desperat brug for en hjælpende hånd, men på grund af det skrækindjagende syn af blod sad min mor henover toilettet, fordi hun skulle brække sig, og jeg lå på gulvet, for ikke at besvime. Det endte med, at min søster Anne måtte køre far på skadestuen, selv om hun var travlt optaget af at pakke. Ja ja.. man kan jo ikke være Wonderboy på alle punkter.
Nåh, men tilbage til historien. Jeg tog på hospitalet velvidende om, at jeg ikke kan holde til så meget! Que boludo! Mens jeg sad der og tappede kunne jeg mærke, hvordan det dunkede i hele armen og hvordan mine fingre lige så stille blev helt bløde, så jeg ikke kunne åbne og lukke min hånd. Det var en horribel oplevelse, men jeg klarede selve tapningen, og jeg var ret stolt over, at jeg havde taget det i stiv arm.. eller?!
Bagefter var det vigtigt, at jeg fik noget at spise, for at få noget energi samt øge mit blodsukkerniveau. Jeg havde lige hældt te op i koppen, da den mærkelige dunken i armen kom tilbage, og min puls begyndte pludselig at stige.. Bare af at kigge på min halvdøde/halvbløde arm fik jeg det så dårligt, at jeg ikke var i tvivl om, at besvimelsens stund var nær. Nu handlede det om at tænke hurtigt.. Jeg kunne ikke stikke hovedet ned mellem benene, jeg kunne ikke lægge mig på bordet (med mindre jeg ville stikke næsen ned i den varme te), så jeg lænede mig op af vægen ved siden af mig..
Det næste, som jeg oplever er ret syret. Jeg ligger og kan se en masse fremmede mennesker rundt om mig, og jeg kan kun høre en susende lyd for mine ører. Langsomt kommer deres stemmer frem, og jeg skal lige til at spørge på dansk, hvor jeg er. Jeg havde i et øjeblik glemt, at jeg ikke var hjemme i DK. Det går langsomt op for mig, hvad der er sket, og så begynder jeg at grine. De spørg mig, om jeg ved, hvor jeg er, og jeg svarer på gebrokkent spansk. De konstaterer, at jeg kan forstå deres sprog, og at det er et godt tegn.
Jeg fattede ikke så meget af, hvad der foregik, men jeg hørte blot ordet kranium, hvilket lød ret alarmerende! Jeg kunne heller ikke forstå, hvor jeg var, for det var ikke de samme rum som tidligere, men jeg opdagede så hurtigt, at den væg, som jeg havde lænt mig op af, var en flytbar væg... Flot Martin.. Så jeg havde åbenbart bare skubbet til vægen og derefter knaldet hovedet direkte ned i et stenhårdt flisegulv. Så blev jeg kørt til undersøgelse i en rullestol. Dog erklærede jeg mig selv rask ret hurtig, da jeg ikke gad at vente på hospitalet.. Jeg kunne godt mærke, at der ikke var noget glat med mig, men jeg tog alligevel turen hjem lidt med ro. Dagene efter var dog et smertehelvede, da jeg hverken kunne dreje hovedet til den ene eller den anden side. Ja - det er livsfarligt, at give blod!.. og jeg håber immervæk, at bedstefatter blev glad for gaven! Chok! Men sjov historie er det jo! :)
Konklusion:
Jeg tror ikke, at bloddoneri er mit kald.
søndag den 28. december 2008
Arbejde i Buenos Aires
Nåh.. så er der lige gået 2 måneder uden opdateringer.. så må heller se at gøre det godt igen! Problemet er nu, at jeg ikke ved, hvor jeg skal starte..
Jeg vil starte med jobsituationen:
Klamme tider! Jeg fik aldrig svar fra den café, som jeg gerne ville arbejde på, men til gengæld fik jeg et tilbud fra en restaurant, hvor jeg skulle hjælpe til med rengøringen. Jeg skulle kun arbejde 4 timer om dagen, og så ville han betale mig ret godt for det, så jeg var med det samme frisk. Jeg ankommer den aftalte dag og skulle så begynde at tage toiletter. Rengøring er normalt ikke noget, som jeg klynker over, men da jeg hverken fik tildelt sæbe, klud, svamp eller varmt vand, blev jeg en smule bekymret for, hvordan toiletterne så ud.. Og ganske som jeg havde forestillet mig, så havde toilettet set bedre tider! Godt med lort var smurt op af siderne i kummen og cigaretskodder lå over det hele - nam nam. Med kun 3 stofservietter brugte jeg stort set alle 4 timer på at tage 5 toilettet. Ja, de trængte alle til en ordentlig omgang. Bagefter følte jeg mig meget klam og svedig, og det var som om, at den næste dag allerede så lidt uoverskuelig ud.
Den følgende dag gik jeg ud og opdagede, at personale toilettet var totalt bombet igen, da tjenerne ikke umiddelbart respekterede, at der "lige" var blevet gjort rent.. Sidenhen er det gået op for mig, at hygiejne generelt er et lidt ukendt fænomen hernede - rengøring kan overstås meget hurtig med en luftfrisker. hmm... Så jeg ved ikke rigtig, om jeg kan bebrejde mine kollegaer - de er jo ikke ligefrem opdraget til at ryde op efter sig selv..
Det værste ved restauranten var næsten kød-lageret. Gulvet var fuldstændig svøbet i blod, hvor enkelte gamle grøntsager lå og sugede den røde væske i sig. Desværre kunne jeg blive ved med, hvordan allemadvarene blev opbevaret eller tilberedt dårligt. "Pølse-grillen" i Bellinge fik helt restauranten til at blegne.
Jeg prøvede at gøre stedet så rent som muligt med mine stofservietter, og efter argentinsk standard var det vist også grundigt nok!
Chefen for stedet begyndte efter noget tid at presse citronen lidt, og ville have mig til at komme 8 timer om dagen/hver dag i ugen - Lønnen var ikke så fantastisk igen, at jeg bare måtte arbejde dér. Derfor var jeg ikke sen til at sige ja til jobtilbud nr. 6! (eller var det nr. 7?!.. :-D )
Nu arbejder jeg på et Bed & Breakfast i det lidt mere hippe område af byen. (Jeg har vel fået flair for hotelbranchen) Det er et meget hyggeligt og RENT sted, men det er nu ikke fordi, at der sker så meget. Det giver mig til gengæld god tid til at skype med venner og familie, så jeg klager bestemt ikke!.. og dog.. Når det kommer til min chefs melodramatiske humørsvingende vredesudbrud (ja.. han er humse), så kan jeg godt blive lidt træt af det! Han er fin nok, men bare en smule pernitten.
Han har stået og råbt af mig i 5 minutter, fordi jeg ringede efter en taxi hos det forkerte taxiselskab. Jeg undskyldte og sagde, at jeg ikke ville lave samme fejl en anden gang, men det stoppede ham ikke. Han blev ved med at spørge mig, hvorfor jeg havde bestilt taxien hos det forkerte firma.. "Hvorfor? Hvorfor gjorde du det?" Et sprøgsmål, der var lidt svært og svare på, når det ikke var med vilje. Og det er seriøst ikke en overdrivelse, at han skældte mig ud i 5 minutter.. ARGH. Jeg kunne ha' gået amok på ham.
Og nej, det er ikke eneste gang, at jeg har lavet en ubevidst fejl, hvor jeg har fået en længere smøre.
Men nu bliver jeg og arbejder hos ham. Det er et godt arbejde, som jeg ikke vil smutte fra - og så er han heller ikke værre!
Det var så lidt om, hvordan det er at arbejde hernede.. Nogen gange ville jeg ønske, at jeg havde været udvekslingsstudent, så jeg både fik SU (Det ville være en genial "månedsløn" hernede) og kom i et miljø, hvor jeg kunne være sammen med nogen på min egen alder.. Men er nu glad for situationen, sådan som den er nu, og jeg nyder hver dag i fulde drag!
Jeg vil starte med jobsituationen:
Klamme tider! Jeg fik aldrig svar fra den café, som jeg gerne ville arbejde på, men til gengæld fik jeg et tilbud fra en restaurant, hvor jeg skulle hjælpe til med rengøringen. Jeg skulle kun arbejde 4 timer om dagen, og så ville han betale mig ret godt for det, så jeg var med det samme frisk. Jeg ankommer den aftalte dag og skulle så begynde at tage toiletter. Rengøring er normalt ikke noget, som jeg klynker over, men da jeg hverken fik tildelt sæbe, klud, svamp eller varmt vand, blev jeg en smule bekymret for, hvordan toiletterne så ud.. Og ganske som jeg havde forestillet mig, så havde toilettet set bedre tider! Godt med lort var smurt op af siderne i kummen og cigaretskodder lå over det hele - nam nam. Med kun 3 stofservietter brugte jeg stort set alle 4 timer på at tage 5 toilettet. Ja, de trængte alle til en ordentlig omgang. Bagefter følte jeg mig meget klam og svedig, og det var som om, at den næste dag allerede så lidt uoverskuelig ud.
Den følgende dag gik jeg ud og opdagede, at personale toilettet var totalt bombet igen, da tjenerne ikke umiddelbart respekterede, at der "lige" var blevet gjort rent.. Sidenhen er det gået op for mig, at hygiejne generelt er et lidt ukendt fænomen hernede - rengøring kan overstås meget hurtig med en luftfrisker. hmm... Så jeg ved ikke rigtig, om jeg kan bebrejde mine kollegaer - de er jo ikke ligefrem opdraget til at ryde op efter sig selv..
Det værste ved restauranten var næsten kød-lageret. Gulvet var fuldstændig svøbet i blod, hvor enkelte gamle grøntsager lå og sugede den røde væske i sig. Desværre kunne jeg blive ved med, hvordan allemadvarene blev opbevaret eller tilberedt dårligt. "Pølse-grillen" i Bellinge fik helt restauranten til at blegne.
Jeg prøvede at gøre stedet så rent som muligt med mine stofservietter, og efter argentinsk standard var det vist også grundigt nok!
Chefen for stedet begyndte efter noget tid at presse citronen lidt, og ville have mig til at komme 8 timer om dagen/hver dag i ugen - Lønnen var ikke så fantastisk igen, at jeg bare måtte arbejde dér. Derfor var jeg ikke sen til at sige ja til jobtilbud nr. 6! (eller var det nr. 7?!.. :-D )
Nu arbejder jeg på et Bed & Breakfast i det lidt mere hippe område af byen. (Jeg har vel fået flair for hotelbranchen) Det er et meget hyggeligt og RENT sted, men det er nu ikke fordi, at der sker så meget. Det giver mig til gengæld god tid til at skype med venner og familie, så jeg klager bestemt ikke!.. og dog.. Når det kommer til min chefs melodramatiske humørsvingende vredesudbrud (ja.. han er humse), så kan jeg godt blive lidt træt af det! Han er fin nok, men bare en smule pernitten.
Han har stået og råbt af mig i 5 minutter, fordi jeg ringede efter en taxi hos det forkerte taxiselskab. Jeg undskyldte og sagde, at jeg ikke ville lave samme fejl en anden gang, men det stoppede ham ikke. Han blev ved med at spørge mig, hvorfor jeg havde bestilt taxien hos det forkerte firma.. "Hvorfor? Hvorfor gjorde du det?" Et sprøgsmål, der var lidt svært og svare på, når det ikke var med vilje. Og det er seriøst ikke en overdrivelse, at han skældte mig ud i 5 minutter.. ARGH. Jeg kunne ha' gået amok på ham.
Og nej, det er ikke eneste gang, at jeg har lavet en ubevidst fejl, hvor jeg har fået en længere smøre.
Men nu bliver jeg og arbejder hos ham. Det er et godt arbejde, som jeg ikke vil smutte fra - og så er han heller ikke værre!
Det var så lidt om, hvordan det er at arbejde hernede.. Nogen gange ville jeg ønske, at jeg havde været udvekslingsstudent, så jeg både fik SU (Det ville være en genial "månedsløn" hernede) og kom i et miljø, hvor jeg kunne være sammen med nogen på min egen alder.. Men er nu glad for situationen, sådan som den er nu, og jeg nyder hver dag i fulde drag!
fredag den 14. november 2008
Buenos Aires: En by i rivende udvikling.. host host - NOT
Et forsøg på at beskrive typiske hverdags begivenheder i Buenos Aires!:
Madjagten! Mens jeg har været hernede har jeg konstant været på udkig efter krydderier.. Man skal seriøst på en større skattejagt, hvis man skal finde noget så simpelt som kardemomme og karry.. Supermarkederne sælger i stedet ”Pizza-krydderi”, ”Krydderi til ris” og ”Krydderi til gryderet"! Skønt!.. Parmesan ost er virkelig også svært at opstøve! Der er meget, som ligner parmesan, og som hedder parmesan, men det er noget helt andet gummiost, som bare er stoppet med salt! Adr.. Argentinerne er meget stolte over deres italienskekøkken - men det er bare så langt fra italiensk!
Pengemareridt! Banken tager jo som bekendt 30 kr. i gebyr, når man hæver penge i udlandet.. Derfor ville det være rart for mig, hvis jeg kunne hæve større beløb af gangen.. Men man kan ikke hæve mere end 300 pesos pr. gang (i nogen kan man være heldig at kunne hæve 600), da det for bankerne hernede er en god forretning..
"Det tager kun 5 minutter i fakta".. og her tager det så omkring 30 minutter - okay. måske en lille overdrivelse, men det går så seriøst langsomt! Jeg betaler selvfølgelig med visa ved kassen, så jeg slipper for at skulle hæve i banken alt for tit.. men selve processen med visa-betaling tager en krig.. for det første skal man vise sit ID, når man betaler, hvorefter de skal taste flere forskellige numre ind.. De skal bruge mit pasnummer, men giver dem bare mit kørekortnummer, da selv koden er totalt ligegyldig.. Det er bare en form for ekstra tjek.. For det andet tager det en evighed for kasseapparatet at udskrive en bunke kvitteringer, som man skal underskrive flere steder.. I det store tyske supermarked hernede kan man også indløse værdikuponer, men det forlænger selvfølgelig bare processen yderligere..
De spørger også altid, om man vil dele regningen op i flere små, da bankerne har lavet "smart" hurtige forbrugslån, så den ene del af regninge bliver fordelt på de næste 12 måneder.. Dette kan argentinerne ikke altid administrere, så derfor sidder de fleste ret stramt rent økonomisk! Og bankerne tjener godt på det!
Nåh ja.. kassedamen pakker også dine ting i poser, så det lige tager lidt længere tid.. ha ha... Alt hvad man køber bliver overlevet i en plasticpose, og så er det totalt ligemeget om det så kun er en pose rocklets (m&m's erstatning) eller en dåse tun, og kassedamen forstår mig ikke, hver gang jeg siger, at en pose er unødvendig...
Man kan forresten godt købe m&m's, men alle udenlandske varer koster det hvide ud af øjnene - Argentina har en kæmpe told på alt, hvad der er importeret, for at beskytte deres eget marked.. De producerer nemlig ingenting af høj kvalitet - varer fra kina ville ruinere landet!
En tur gennem byen?!.. Buenos Aires har så usandsynligt mange busser, at det er virkeligt svært at overskue, hvordan man kommer fra et sted til et andet.. Jeg har dog efterhånden fået mere tjek på det, men må stadig gå rundt med en "bus-guide-bog" også kaldet "La biblia de los porteños" (Argentinernes bibel)..
Busserne kører stort set hele tiden, men der er ingen faste tider.. Man kan stå og vente i alt fra 2 til 30 minutter på den næste bus - så man krydser bare fingre, når man stiller sig ved busstopstedet. Byen er også fuld af trafik, så det går heller ikke altid så hurtigt, når man endelig sidder i bussen..
Man kan også kun betale i mønter i busserne, hvilket er mega belastende! Der er nemlig ingen mønter hernede! Byen lider af desperat møntmangel - det sker endda at kiosker og indkøbscentre ikke vil sælge én varer, hvis man ikke har lige penge. Andre gange spørger de om ikke man vil have et tyggegummi med i stedet for de 0,25 pesos, du skulle have tilbage - Det er crazy!
Subten (metroen) kører dog nogenlunde regelmæssigt.. Dog kun hvert 8. minut, så man står helt mast i toget, når toget endeligt kommer.. I en by med 15 mio indbyggere burde den nok gå lidt oftere.. Det andet, som heller ikke er så genialt ved subten er, at der ikke er nogen tværgående spor (endnu.. de er ved at bygge det), så man skal altid helt ind om centrum.. hvilket forlænger rejsetiden meget.. hmm... minder mig lidt om Odense faktisk.. ha ha..
Jeg har overvejet at skaffe mig en cykel, men ved ikke helt, om jeg tør køre i trafikken.. Jeg er jo lidt af en kamikaze-cyklist derhjemme.. og her tror jeg ikke, at bilerne tager meget mere hensyn..
Ja... det er lidt en anden verden hernede.. men det er meget underholdende.. Det er lidt oldnordisk på nogen punkter, og andre gange virker det meget up to date.. men håber, at I synes, at det var sjovt at læse!
Madjagten! Mens jeg har været hernede har jeg konstant været på udkig efter krydderier.. Man skal seriøst på en større skattejagt, hvis man skal finde noget så simpelt som kardemomme og karry.. Supermarkederne sælger i stedet ”Pizza-krydderi”, ”Krydderi til ris” og ”Krydderi til gryderet"! Skønt!.. Parmesan ost er virkelig også svært at opstøve! Der er meget, som ligner parmesan, og som hedder parmesan, men det er noget helt andet gummiost, som bare er stoppet med salt! Adr.. Argentinerne er meget stolte over deres italienskekøkken - men det er bare så langt fra italiensk!
Pengemareridt! Banken tager jo som bekendt 30 kr. i gebyr, når man hæver penge i udlandet.. Derfor ville det være rart for mig, hvis jeg kunne hæve større beløb af gangen.. Men man kan ikke hæve mere end 300 pesos pr. gang (i nogen kan man være heldig at kunne hæve 600), da det for bankerne hernede er en god forretning..
"Det tager kun 5 minutter i fakta".. og her tager det så omkring 30 minutter - okay. måske en lille overdrivelse, men det går så seriøst langsomt! Jeg betaler selvfølgelig med visa ved kassen, så jeg slipper for at skulle hæve i banken alt for tit.. men selve processen med visa-betaling tager en krig.. for det første skal man vise sit ID, når man betaler, hvorefter de skal taste flere forskellige numre ind.. De skal bruge mit pasnummer, men giver dem bare mit kørekortnummer, da selv koden er totalt ligegyldig.. Det er bare en form for ekstra tjek.. For det andet tager det en evighed for kasseapparatet at udskrive en bunke kvitteringer, som man skal underskrive flere steder.. I det store tyske supermarked hernede kan man også indløse værdikuponer, men det forlænger selvfølgelig bare processen yderligere..
De spørger også altid, om man vil dele regningen op i flere små, da bankerne har lavet "smart" hurtige forbrugslån, så den ene del af regninge bliver fordelt på de næste 12 måneder.. Dette kan argentinerne ikke altid administrere, så derfor sidder de fleste ret stramt rent økonomisk! Og bankerne tjener godt på det!
Nåh ja.. kassedamen pakker også dine ting i poser, så det lige tager lidt længere tid.. ha ha... Alt hvad man køber bliver overlevet i en plasticpose, og så er det totalt ligemeget om det så kun er en pose rocklets (m&m's erstatning) eller en dåse tun, og kassedamen forstår mig ikke, hver gang jeg siger, at en pose er unødvendig...
Man kan forresten godt købe m&m's, men alle udenlandske varer koster det hvide ud af øjnene - Argentina har en kæmpe told på alt, hvad der er importeret, for at beskytte deres eget marked.. De producerer nemlig ingenting af høj kvalitet - varer fra kina ville ruinere landet!
En tur gennem byen?!.. Buenos Aires har så usandsynligt mange busser, at det er virkeligt svært at overskue, hvordan man kommer fra et sted til et andet.. Jeg har dog efterhånden fået mere tjek på det, men må stadig gå rundt med en "bus-guide-bog" også kaldet "La biblia de los porteños" (Argentinernes bibel)..
Busserne kører stort set hele tiden, men der er ingen faste tider.. Man kan stå og vente i alt fra 2 til 30 minutter på den næste bus - så man krydser bare fingre, når man stiller sig ved busstopstedet. Byen er også fuld af trafik, så det går heller ikke altid så hurtigt, når man endelig sidder i bussen..
Man kan også kun betale i mønter i busserne, hvilket er mega belastende! Der er nemlig ingen mønter hernede! Byen lider af desperat møntmangel - det sker endda at kiosker og indkøbscentre ikke vil sælge én varer, hvis man ikke har lige penge. Andre gange spørger de om ikke man vil have et tyggegummi med i stedet for de 0,25 pesos, du skulle have tilbage - Det er crazy!
Subten (metroen) kører dog nogenlunde regelmæssigt.. Dog kun hvert 8. minut, så man står helt mast i toget, når toget endeligt kommer.. I en by med 15 mio indbyggere burde den nok gå lidt oftere.. Det andet, som heller ikke er så genialt ved subten er, at der ikke er nogen tværgående spor (endnu.. de er ved at bygge det), så man skal altid helt ind om centrum.. hvilket forlænger rejsetiden meget.. hmm... minder mig lidt om Odense faktisk.. ha ha..
Jeg har overvejet at skaffe mig en cykel, men ved ikke helt, om jeg tør køre i trafikken.. Jeg er jo lidt af en kamikaze-cyklist derhjemme.. og her tror jeg ikke, at bilerne tager meget mere hensyn..
Ja... det er lidt en anden verden hernede.. men det er meget underholdende.. Det er lidt oldnordisk på nogen punkter, og andre gange virker det meget up to date.. men håber, at I synes, at det var sjovt at læse!
ARBEJDE! HURRR...?! rraaa...?!
Endelig skete der noget på jobfronten.. Tirsdag tog jeg forbi en arabisk restaurant og afleverede mit CV. Ejeren tilbød mig med det samme en prøvedag om onsdagen, hvilket jeg selvfølgelig var glad for, men jeg ville heller ikke tage glæderne på forskud. Hernede kan man aldrig regne med, at en prøvedag eller jobsamtale bliver til noget alligevel. Da jeg kom om onsdagen blev jeg med det samme sendt ud i det steghede køkken, hvor jeg så skulle være assistent for kokken.. Blev sat til at snitte tomater, løg og peberfrugt - og det var stort set det, som jeg lavede hele dagen.. Fantastisk!.. Ikke fordi at jeg vil være utaknemlig, men det var lidt kedeligt i længden + at jeg selvfølgelig kun fik en skodkniv at skære grønsagerne med.. Da jeg kom hjem den første dag havde jeg vabler i håndfladen, men jeg var glad, for nu var jeg i det mindste ansat et sted.. Juhuu.. Dog vidste jeg ikke, hvor meget jeg skulle arbejde, og hvad min timeløn var - sådan noget burde jeg nok tjekke inden.. for blev en smule overrasket, da jeg fik at vide, at jeg skulle arbejde 8 timer om dagen 6 dage om ugen (mandag er eneste fridag) til en fast månedsløn på 1000 pesos.. ca. 1700 kr... Det er lige akkurat nok til at betale min husleje, og ikke andet.. ha ha.. det er jo en elendig løn, når man skal arbejde knap 200 timer om måneden! Det, som gør det endnu mere skidt, er, at der ikke engang er mulighed for drikkepenge.. Så ved egentlig godt, at de udnytter mig for vildt, men der er ikke rigtigt noget alternativ, hvis jeg gerne vil arbejde.. Nåh, men fortsatte endnu en dag som køkkenhjælper med samme skodkniv og smertende vabler. :-/ Nu da der endelig er mulighed for at få en fast hverdag, så vil jeg ikke lade den gå.. Kollegaerne er rigtig søde, så intet er så skidt, at det ikke er godt for noget! Fredag var der nu et kæmpe skænderi mellem en af ejerne og en ansat, som ødelagde den ellers gode stemning.. Det var ikke den bedste dag på arbejdet!
Fredag, da jeg kommer hjem bliver jeg ringet op af en café, hvor de vil høre, om jeg vil komme til prøvedag om lørdagen.. Jeg takker ikke nej, men det forudsætter så, at jeg må melde mig syg til den arabiske restaurant.. hvilket jeg ikke har det så dårligt med.. 10 minutter efter den samtale bliver jeg ringet op af endnu en restaurant, hvor de vil have mig til prøve samme aften! Jeg skyndte mig lige at kværne noget mad og får vasket al sveden af. (Jeg havde jo stået og snittet freaking grønsager ved siden af en kæmpe mega varm ovn - samtidig med, at der i forvejen var 30 grader udenfor!) Tog afsted til restauranten, og arbejdede der til klokken 3 om natten.. jeg blev så lønnet lige efter vagten og får her en timeløn på 12 pesos i timen, hvilket er meget godt i forhold til de knap 5 pesos i den arabiske! Stedet var også 100 gange federe, men desværre havde de ikke brug for mig.. de manglede bare akut hjælp denne fredag aften.. lidt øv, men de ville kontakte mig, hvis de havde brug for én en anden gang!
Lørdag blev jeg kontaktet af endnu en restaurant, men som jeg ikke umiddelbart skrev tilbage til.. ellers meldte jeg mig så syg, og tog til prøvedag på caféen, som by the way kun ligger 100 meter fra den arabiske restaurant.. Var lidt nervøs for, at jeg ville blive spottet af ejerne..
På caféen Seddon, som den hedder, blev jeg lært op som bartender, hvilket var ret sjovt. Hernede måler man jo ikke, hvor mange cl. alkohol de kommer i drinken - de pøser bare i.. Kollegaerne her var vildt flinke og jeg er totalt hooked på at arbejde her! Lønnen er også væsentlig bedre, men heller ikke noget at råbe hurra for.. Under oplæringen blev jeg selvfølgelig sendt ud på gaden, hvor jeg skullel dele løbesedler rundt, og jeg håbede virkelig ikke at blive spottet af den arabiske!
Efter prøvedagen be'r de mig om at komme igen om søndagen, så jeg kommer ind i en rytme - hvilket jeg tager som tegn på, at jeg er ansat.. Meldte mig endnu engang syg hos den arabiske, og tog så til caféen! Det var virkelig en god vagt igen, men ejeren sagde så til mig, at hun lige skulle hjem og tænke over, hvornår hun egentlig havde bruge mig igen...
Den arabiske valgte jeg så at sige op på, da jeg nu godt kan se, at der er alternativer! Ejeren var lidt skuffet over mig, da han godt vidste, at jeg ikke havde været syg - de havde set mig dele løbesedler rundt.. ups.. men han gav mig min løn - sølle 100 pesos for 3 dages arbejde.. sikke en klaphat!
Nu er det så fredag, og jeg har ikke hørt noget fra caféen.. hvilket er lidt irriternede.. Så nu står jeg så lidt i samme situation som før.. ikke noget arbejde - tror jeg da.. ha ha.. det kører?! (en måned uden arbejde, så en uge med 49 timers arbejde og nu ingenting igen.. hvor typisk er det også lige, at alle jobtilbud kommer inden for samme weekend?)
Disse situationer er nok det, som jeg er allermest træt af hernede.. aftaler er kun halve, og halvdelen af dem bliver aldrig til noget. Det er ikke kun på jobområdet, men mit generalle indtryk i alle sammenhæng... Tror, at de fleste udlændinge hernede kan give mig ret i det! Nu overvejer jeg så at lave volontør-arbejde i stedet.. måske kan jeg regne med noget mere fast dér?!.. Nu må vi se, hvad der sker! Håber stadig at høre fra café Seddon!
Fredag, da jeg kommer hjem bliver jeg ringet op af en café, hvor de vil høre, om jeg vil komme til prøvedag om lørdagen.. Jeg takker ikke nej, men det forudsætter så, at jeg må melde mig syg til den arabiske restaurant.. hvilket jeg ikke har det så dårligt med.. 10 minutter efter den samtale bliver jeg ringet op af endnu en restaurant, hvor de vil have mig til prøve samme aften! Jeg skyndte mig lige at kværne noget mad og får vasket al sveden af. (Jeg havde jo stået og snittet freaking grønsager ved siden af en kæmpe mega varm ovn - samtidig med, at der i forvejen var 30 grader udenfor!) Tog afsted til restauranten, og arbejdede der til klokken 3 om natten.. jeg blev så lønnet lige efter vagten og får her en timeløn på 12 pesos i timen, hvilket er meget godt i forhold til de knap 5 pesos i den arabiske! Stedet var også 100 gange federe, men desværre havde de ikke brug for mig.. de manglede bare akut hjælp denne fredag aften.. lidt øv, men de ville kontakte mig, hvis de havde brug for én en anden gang!
Lørdag blev jeg kontaktet af endnu en restaurant, men som jeg ikke umiddelbart skrev tilbage til.. ellers meldte jeg mig så syg, og tog til prøvedag på caféen, som by the way kun ligger 100 meter fra den arabiske restaurant.. Var lidt nervøs for, at jeg ville blive spottet af ejerne..
På caféen Seddon, som den hedder, blev jeg lært op som bartender, hvilket var ret sjovt. Hernede måler man jo ikke, hvor mange cl. alkohol de kommer i drinken - de pøser bare i.. Kollegaerne her var vildt flinke og jeg er totalt hooked på at arbejde her! Lønnen er også væsentlig bedre, men heller ikke noget at råbe hurra for.. Under oplæringen blev jeg selvfølgelig sendt ud på gaden, hvor jeg skullel dele løbesedler rundt, og jeg håbede virkelig ikke at blive spottet af den arabiske!
Efter prøvedagen be'r de mig om at komme igen om søndagen, så jeg kommer ind i en rytme - hvilket jeg tager som tegn på, at jeg er ansat.. Meldte mig endnu engang syg hos den arabiske, og tog så til caféen! Det var virkelig en god vagt igen, men ejeren sagde så til mig, at hun lige skulle hjem og tænke over, hvornår hun egentlig havde bruge mig igen...
Den arabiske valgte jeg så at sige op på, da jeg nu godt kan se, at der er alternativer! Ejeren var lidt skuffet over mig, da han godt vidste, at jeg ikke havde været syg - de havde set mig dele løbesedler rundt.. ups.. men han gav mig min løn - sølle 100 pesos for 3 dages arbejde.. sikke en klaphat!
Nu er det så fredag, og jeg har ikke hørt noget fra caféen.. hvilket er lidt irriternede.. Så nu står jeg så lidt i samme situation som før.. ikke noget arbejde - tror jeg da.. ha ha.. det kører?! (en måned uden arbejde, så en uge med 49 timers arbejde og nu ingenting igen.. hvor typisk er det også lige, at alle jobtilbud kommer inden for samme weekend?)
Disse situationer er nok det, som jeg er allermest træt af hernede.. aftaler er kun halve, og halvdelen af dem bliver aldrig til noget. Det er ikke kun på jobområdet, men mit generalle indtryk i alle sammenhæng... Tror, at de fleste udlændinge hernede kan give mig ret i det! Nu overvejer jeg så at lave volontør-arbejde i stedet.. måske kan jeg regne med noget mere fast dér?!.. Nu må vi se, hvad der sker! Håber stadig at høre fra café Seddon!
fredag den 31. oktober 2008
Buenos Aires - opsamling på oktober måned..
Tjullahop, hvor går tiden hurtigt.. Jeg har nu været i Buenos Aires i en måned, og jeg kan næsten ikke forstå, at jeg har været her så længe! Så det er vist også på tide, at jeg opdaterer bloggen! ups... :)
Jeg startede med at bo den første uge hos en argentisk dame, som var rigtig sød og hjælpsom med min opstart i byen. Det var dog for dyrt at bo hos hende, så jeg flyttede over til en dansker, som jeg har mødt hernede... Der er nemlig en dansk sømandskirke i Buenos Aires, som jeg tog hen til en af de første dage for at møde andre danskere, som måske havde været/er i samme situation som mig.. Håbede, at de kunne hjælpe mig med at komme igang med arbejde og et billigt sted at bo! Jeg var heldig, for netop den aften, hvor jeg kom i kirken var der en masse mennesker, da der var en speciel "Dansk aften".. De fleste i kirken er gamle argentinere, der tror, at DK er et "far til fire-idyllisk" land, hvor vi stadig danser folkedans. (de gør det nemlig selv for at holde fast i deres rødder.. ha ha) Men der var også nogen danskere, som var mere normale, som jeg tog i byen med om aftenen.. Det var rigtig hyggeligt, og nu bor jeg så hos den ene af dem! Det fungerer rigtig godt, og han kan hjælpe mig med information, som en argentiner ikke kan give mig. (de ved jo ikke, hvad jeg som dansker er interesseret i..)
Jeg har slappet meget af, da turen i Peru var ret hektisk.. så kan derfor koge meget af min første måned i BA ned til næsten igenting.. Jeg har søgt arbejde, men har ikke rigtig haft heldet med mig.. desværre.. Jeg har dog fået enkelte henvendelser, som ikke har resulteret i noget.. Øv.. Er dog kommet til den konklusion, at det ikke er så vigtigt at arbejde (udover det sociale) for lønnen er elendig - ca. 20.000 kr. på 7 måneder... hmmm.. og det er, hvis jeg arbejder mange timer! Så tager det stille og roligt. Får jeg et arbejde, vil det være kanon, men hvis jeg ikke får, så går det nok.. Jeg kan sagtens fylde min tid ud uden arbejde, så det er jo godt!
Skriver noget mere spænende senere... :)
Rundvisning i huset:
Stuen med balkon
Køkkenet
Mig...
Havregryn med havrefras!!! Juhuuu! (Dog kan jeg ikke lide mælken, så jeg spiser det med vand)
Den fantastiske terrasse!
igen..
Udsigten
Liljer - hvis du skulle være i tvivl..
Min yndlings slappe-af-stol!
Puerto Madero - Minder mig lidt for meget om Islands Brøgge - På de varme dage længes jeg hjem efter en dejlig dukkert i havnen - og selvfølgelig mest dem, som jeg plejer, at tage til Brøggen med! :D
Puerto Madero igen... Kan I forstå sammenligningen med Kbh?
Det økologiske reservat.. savner en løbekammerat her! (Stine).. (og okay.. også dig mor :D)
Flotte armbånd med smukke motiver!
Palermo - elsker det her sted!
Mit favorit hus!
Typiske huse hernede
Subten (metroen) som jeg ofte tager
Hus i San Telmo - endnu en bydel
En dejlig park, hvor jeg tog mig en slapper!
Tangoaften med Thomas (min vært) og en dansk pige, som hedder Mia.
2 x moi!
Mig og mit favorithus!
Gaden om aftenen
Jeg var ude og kigge på krukker og planter til Thomas' terrasse.. Der var også nogen keramikfrøer - billedet er taget til ære for Samuel!
Havenisser
Nååhh..
Thomas kigger på planter.
Det røde lyn - havde jeg nær sagt.. vores folkevogns rugbrød!
Thomas....
Til tangoundervisning - her er der opvisning!
Dygtige var de - hun er i øjeblikket regerende verdensmester!
Jeps.. jeg nyder det! (I baggrunden et svensk par, som også bor hos Thomas...)
Jeg startede med at bo den første uge hos en argentisk dame, som var rigtig sød og hjælpsom med min opstart i byen. Det var dog for dyrt at bo hos hende, så jeg flyttede over til en dansker, som jeg har mødt hernede... Der er nemlig en dansk sømandskirke i Buenos Aires, som jeg tog hen til en af de første dage for at møde andre danskere, som måske havde været/er i samme situation som mig.. Håbede, at de kunne hjælpe mig med at komme igang med arbejde og et billigt sted at bo! Jeg var heldig, for netop den aften, hvor jeg kom i kirken var der en masse mennesker, da der var en speciel "Dansk aften".. De fleste i kirken er gamle argentinere, der tror, at DK er et "far til fire-idyllisk" land, hvor vi stadig danser folkedans. (de gør det nemlig selv for at holde fast i deres rødder.. ha ha) Men der var også nogen danskere, som var mere normale, som jeg tog i byen med om aftenen.. Det var rigtig hyggeligt, og nu bor jeg så hos den ene af dem! Det fungerer rigtig godt, og han kan hjælpe mig med information, som en argentiner ikke kan give mig. (de ved jo ikke, hvad jeg som dansker er interesseret i..)
Jeg har slappet meget af, da turen i Peru var ret hektisk.. så kan derfor koge meget af min første måned i BA ned til næsten igenting.. Jeg har søgt arbejde, men har ikke rigtig haft heldet med mig.. desværre.. Jeg har dog fået enkelte henvendelser, som ikke har resulteret i noget.. Øv.. Er dog kommet til den konklusion, at det ikke er så vigtigt at arbejde (udover det sociale) for lønnen er elendig - ca. 20.000 kr. på 7 måneder... hmmm.. og det er, hvis jeg arbejder mange timer! Så tager det stille og roligt. Får jeg et arbejde, vil det være kanon, men hvis jeg ikke får, så går det nok.. Jeg kan sagtens fylde min tid ud uden arbejde, så det er jo godt!
Skriver noget mere spænende senere... :)
Rundvisning i huset:
Stuen med balkon
Køkkenet
Mig...
Havregryn med havrefras!!! Juhuuu! (Dog kan jeg ikke lide mælken, så jeg spiser det med vand)
Den fantastiske terrasse!
igen..
Udsigten
Liljer - hvis du skulle være i tvivl..
Min yndlings slappe-af-stol!
Puerto Madero - Minder mig lidt for meget om Islands Brøgge - På de varme dage længes jeg hjem efter en dejlig dukkert i havnen - og selvfølgelig mest dem, som jeg plejer, at tage til Brøggen med! :D
Puerto Madero igen... Kan I forstå sammenligningen med Kbh?
Det økologiske reservat.. savner en løbekammerat her! (Stine).. (og okay.. også dig mor :D)
Flotte armbånd med smukke motiver!
Palermo - elsker det her sted!
Mit favorit hus!
Typiske huse hernede
Subten (metroen) som jeg ofte tager
Hus i San Telmo - endnu en bydel
En dejlig park, hvor jeg tog mig en slapper!
Tangoaften med Thomas (min vært) og en dansk pige, som hedder Mia.
2 x moi!
Mig og mit favorithus!
Gaden om aftenen
Jeg var ude og kigge på krukker og planter til Thomas' terrasse.. Der var også nogen keramikfrøer - billedet er taget til ære for Samuel!
Havenisser
Nååhh..
Thomas kigger på planter.
Det røde lyn - havde jeg nær sagt.. vores folkevogns rugbrød!
Thomas....
Til tangoundervisning - her er der opvisning!
Dygtige var de - hun er i øjeblikket regerende verdensmester!
Jeps.. jeg nyder det! (I baggrunden et svensk par, som også bor hos Thomas...)
søndag den 21. september 2008
Deep in the jungle!
Den 19. september tog vi videre fra Cusco mod junglen, hvor vi så har været indtil nu.. Vi fløj fra Cusco til en by, som hedder Madre de Dios (Guds mor.. meget katolsk..), og med det sammen vi steg ud af flyet mærkede vi hvordan det varme, fugtige klima ramte os.. Vejen ud til vores lodge var super spændende.. vi kørte et godt stykke ind i junglen, hvor vi mer eller mindre hang ud af bussen, for at se det hele/blive kølet af.. Det var ikke så lækket, at klistre til sæderne. :)
Vi sejlede derefter op langs en flod, hvor vi så mange forskellige dyr: Bl.a farvestrålende papegøjer, store skildpadder og en lille krokodille.. Stedet, hvor vi skulle bo, var helt i top. Det hele var bygget i træ, og der var åbent direkte fra værelserne til junglen, så man rigtig var et med naturen.. (faktisk var toiletterne også frit åbne ud mod regnskoven, men den var jo så tæt bevokset, at de ikke gjorde noget..) Masser af dejlige hængekøjer, flotte palmebladslofte og ikke mindst god mad i køkkenet! Vi var på forskellige udflugter i junglen, hos en lokal naturdoktor og en fisketur på en større sø. Jeg fangede en piratfisk, som var den største, der nogensinde var blevet fanget med de guider, vi var sammen med... Jeg var lidt stolt! ;)
Ellers så vi masser af aber, kæmpe myrer, biller og en enkelt frø og fugleedderkop.. Det var meget afslappende i lodgen, og vi nød bare at spille kort og drikke lidt forskelligt fra den billige bar! Nogen super gode dage dér!
I dag er vi så kommet tilbage til Lima, og turen er nu officielt slut.. Det er et par stykker, som er her nogen dage endnu, og vi skal så ud og spise sammen i aften..
Turen har været vildt fed - Det har været super sjovt at rejse med de andre fra gruppen, og vi har bare oplevet SÅ meget! Tror dog ikke, at jeg vil gentage denne rejseform, da den er ret turisty og dyr.. Men det var rart at have nogen at rejse med!
Palmeblads-madpakke... Jeg kan jo normalt ikke lide madpakker, men det hér smagte utrolig godt!
Sejltur op ad floden
De sko har fulgt mig overalt! - De er et billede værdigt..
Mit værelse
Har aldrig i mit liv set så mange myrer arbejde sammen.. det var mega vildt.. myretue på 8 diameter! - dog var den 5 meter under jorden, så man kunne kun se den, fordi der ikke voksede nogen planter inden for denne diameter..
Udsigtstårn over junglen
Udsigten
Spisesalen i lodgen - mega hyggeligt!
En jaloux canadier, der ikke kunne fange nogen fisk...
Naturtalentet! :)
Okay.. den ser måske ikke så mongo ud, men af en piratfisk er den åbenbart stor!
Det var vel en regnskov, som vi besøgte!
Min elskede hængekøje!
Jeg måtte prøve at svinge mig i lianerne - The Great Dane/Tarzan kan jo lidt af hvert! :)
Fugleedderkop på nært hold - wow!
Vi sejlede derefter op langs en flod, hvor vi så mange forskellige dyr: Bl.a farvestrålende papegøjer, store skildpadder og en lille krokodille.. Stedet, hvor vi skulle bo, var helt i top. Det hele var bygget i træ, og der var åbent direkte fra værelserne til junglen, så man rigtig var et med naturen.. (faktisk var toiletterne også frit åbne ud mod regnskoven, men den var jo så tæt bevokset, at de ikke gjorde noget..) Masser af dejlige hængekøjer, flotte palmebladslofte og ikke mindst god mad i køkkenet! Vi var på forskellige udflugter i junglen, hos en lokal naturdoktor og en fisketur på en større sø. Jeg fangede en piratfisk, som var den største, der nogensinde var blevet fanget med de guider, vi var sammen med... Jeg var lidt stolt! ;)
Ellers så vi masser af aber, kæmpe myrer, biller og en enkelt frø og fugleedderkop.. Det var meget afslappende i lodgen, og vi nød bare at spille kort og drikke lidt forskelligt fra den billige bar! Nogen super gode dage dér!
I dag er vi så kommet tilbage til Lima, og turen er nu officielt slut.. Det er et par stykker, som er her nogen dage endnu, og vi skal så ud og spise sammen i aften..
Turen har været vildt fed - Det har været super sjovt at rejse med de andre fra gruppen, og vi har bare oplevet SÅ meget! Tror dog ikke, at jeg vil gentage denne rejseform, da den er ret turisty og dyr.. Men det var rart at have nogen at rejse med!
Palmeblads-madpakke... Jeg kan jo normalt ikke lide madpakker, men det hér smagte utrolig godt!
Sejltur op ad floden
De sko har fulgt mig overalt! - De er et billede værdigt..
Mit værelse
Har aldrig i mit liv set så mange myrer arbejde sammen.. det var mega vildt.. myretue på 8 diameter! - dog var den 5 meter under jorden, så man kunne kun se den, fordi der ikke voksede nogen planter inden for denne diameter..
Udsigtstårn over junglen
Udsigten
Spisesalen i lodgen - mega hyggeligt!
En jaloux canadier, der ikke kunne fange nogen fisk...
Naturtalentet! :)
Okay.. den ser måske ikke så mongo ud, men af en piratfisk er den åbenbart stor!
Det var vel en regnskov, som vi besøgte!
Min elskede hængekøje!
Jeg måtte prøve at svinge mig i lianerne - The Great Dane/Tarzan kan jo lidt af hvert! :)
Fugleedderkop på nært hold - wow!
Abonner på:
Opslag (Atom)
