onsdag den 27. august 2008

Dag 2

2. og sidste hele dag i New York er nu veloverstået, og jeg er mættet med indtryk! Vi har igen i dag fået gået meget, men jeg har også bare nydt at se gaderne. Begivenhedsrig dag og alligevel har der været tid til at slappe af... Ting vi har lavet:
Central park: Super flot og hyggelig park!

MoMA - Museum of modern art: Det var lidt skørt, at se alle de kendte malerier, som man i sin skoletid har været indlagt til at se på... Van Gogh, Dali, Picasso... Men jeg kunne bedst lide møbeldesign-afdelingen. Kanon museum!

5th av. - shopping: Det sjoveste var helt sikkert, at shoppe.. vi var inde i applebutikken, som bare var mega high-tek.. FOA Schwartz - legetøjsbutik... også meget sjov for legebørn, som Anders og mig! Men højdepunktet var helt sikkert Abercrombrie and Fitch - tøjbutik: Mentaliteten var bare så markant forskellig fra dansk. Først skulle vi stå i kø for at komme ind i butikken, da vi så kommer ind er der en mand i bar overkrop, som står og smådanser til højt up-beat musik, en anden mand er så ansat til at stå og sige: "Hi! Welcome to Abercrombrie and Fitch."
Ekspedienterne står også og smådanser, og så er de alle 'amerikaner lækre' - pigerne er modeltynde og har langt hår - mændene er alle muskuløse og pictureperfecte... - det føltes virkelig som om vi skulle ind på en club.. men nej.. vi skulle bare se på tøj.. :-) det var bare så ekstremt anderledes og sjovt - det skal opleves...

Ingen kommentarer: